Konverteret til Apple Macbook Pro

6/29/2010 12:25:47 PM

Så kom dagen hvor jeg valgte at konvertere en del af mit arbejde og surfing til Apple OSX, samt et medlem rigere af Macbook Pro serien.

For et par uger siden købte jeg min første Mac maskine, en Macbook Pro, fra den helt nye 2010 serie, 15 tommer, med den bedst mulige opsætning, Full HD opløsning osv. Det er en dyr maskine, og jeg kunne købe 3 "almindelige" bærbarer til samme pris, men hvis man bare går lidt op i design, kvalitet og stil, så ved man også at man får valuta for pengene.

Maskinen lever uden tvivl op til mine forventninger. De forskellige programmer køre godt på maskinen, der er ingen bøvl, jeg skulle faktisk kun trykke start og indtaste mine personlige oplysninger, også var jeg kørende på Apple OSX da jeg fik den op fra den meget minimalistiske boks. Som jeg selv altid siger 'Keep it simple', og det må man sige at Apple formoder sig at gøre med deres design og brugervenlige interface.

Designet er vigtigt for mig, og Apple stilen passer godt til den stil jeg ellers køre, for mig er det ligeledes en slags personlig branding. Mange vil mene at priserne for Apple udstyr klart ligger i overkanten af hvad det burde være, men man skal også huske at man køber et stykke design, så fremfor at man køber endnu en dyr skål fra et designer mærke, får man pludseligt noget yderst brugbart, og samme tid et stykke lækkert design.

Konverteringen er gået yderst let, man lære hurtigt at finde alternative Mac programmer, som kan det samme som det man anvender på Windows, dog har jeg alligevel valgt at installere Windows på min Macbook, eftersom jeg anvender Windows programmer såsom Visual Studio 2010, hvilket kun fungere på Windows operativ systemet. Derudover har jeg jo også stadig min Windows stationær, netbook, mediecenter osv. Generelt kan jeg godt lide den måde som OSX håndtere applikationer m.m. på, tingene er meget enkle, og du har dine programmer i en folder som hedder applications.

Det var mine 10 cent.. Kan klart anbefale jer at købe Macbook Pro, hvis i er til kvalitet og lækkert design. Hav en fantastisk sommer!

apple_macbook_pro_15_inch



Kommentarer

Morten8/12/2011 3:20:08 PM

Hej Daniel

Fin lille anbefaling og beskrivelse, er selv ved at flytte mig fra pc til mac og faldt lige over dit blog indlæg

Mange tak for det.

Mvh
Morten


Tilføj en kommentar

Navn
Email (Bliver ikke vist på siden)
Hjemmeside
Hvad er 2 + 2?
Kommentar
 
Copyright © 2005 - 2010 Daniel Nøhr. All rights reserved